Fridykker kurset er nu overstået, og jeg er igen blevet overrasket over hvor godt mine elever har klaret sig. Jeg startede med en gruppe som kunne holde vejret i omkring 2-3 minutter og dykker til 6-10 meter. Stille og roligt har jeg ændret på hvordan deres teknik har været og fået indøvet nogle gode vaner i fridykningen. De er nu færdige og er blevet rigtigt gode fridykkere - Bedste vejrholdning var 6 minutter, mens resten lå på omkring 4 minutter 30 sekunder - hvilket er super flot. Tilsvarende er dybden langsomt men sikkert gået hen og blevet kursisternes - dybeste mand 25 meter og der var luft til at gå meget dybere.







